
Vjersha, kenge, lojera, fjali me rime; kerkimet me te fundit shkencore tregojne se per femijet nuk jane me nje kalim kohe.
Perfaqesojne ne fakt nje stimul per te mbajtur mend fjalet dhe me te folur me shpejt.
Vezhgimi eshte kryer nga Jenny Saffran dhe Erik Thiessen, nga universiteti i Wisconsin, ne Pennsylvania, ne SHBA.
Studimi eshte perfshire ne volumin e «The Neurosciences and Music – III, Disorders and plasticity» i sapopublikuar ne bashkepunim me Akademine e Shkencave te New York.
Kerkimet e Saffran e Thiessen jane perqendruar ne ambientin zanor ne te cilin rriten femijet, qe prej lindjes. Muzika eshte dominuar me fjale drejtuar femijeve te sapolindur, qe jane pjese e gjuhes qe te rriturit perdorin per te vegjelit.
Sipas Saffran e Thiessen femijet mesojne me shume fjale dhe i memorizojne me mire ato nese jane te kenduara, nese jane me rime ose jane pjese e nje kenge.
Nga ana tjeter, femijet kujtojne me shume melodite nese ato kane fjale.
Gjithesesi ekziston nje rreth virtuoz; nese melodia ka fjale, femijet e kujtojne me mire dhe nese femijet mesojne melodine e kane me te lehte te kujtojne fjalet qe e shoqerojne ate.
Top Channel